Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tryghed og inklusion vægtes højt

Tryghed er vigtig i hverdagen

Tryghed betyder meget for os i Blåhvalen. Vi fokuserer på et varmt og tæt forhold til de enkelte børn. Vi er rundhåndet med knus og kram - og har plads til børn, der har brug for, at sidde hos en voksen. Vi prioriterer en rolig og tryg start på dagen. Vi hjælper de børn som har brug for en voksen til at sige farvel til forældre. For nogle børn er det en tryghed at have en bamse eller lignende med. Det kan give en rolig og tryg afsked for barnet.

 

I Blåhvalen arbejder vi udfra ICDP`s pædagogiske principper

Gode relationer er altafgørende for barnets trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig. I samværet er det altafgørende, hvordan vi, som de voksne, ser barnet - og agerer overfor barnet. I Blåhvalen arbejder vi ud fra ICDP. ICDP er en forkortelse for Intetnational Child Development Program og er udviklet i Norge af professorerne Henning Rye og Karsten Hundeide.

ICDP er en relations- og ressourceorienteret pædagogik, hvor vi som voksne får mulighed for at videreudvikle og styrke egne evner og tilgang til barnet med positivt omsorgsgivende nærvær. Det handler om at vi som omsorgsgiver styrker og bevidstgøre kommunikationen fra den voksne til barnet; både verbalt og nonverbalt.

Vi støtter barnets udvikling gennem otte samspilstemaer. De otte samspilstemaer er delt ind under tre hovedoverskrifter, som fremgår herunder.

Den følelsesmæssige dialog består af følgende

  1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet.
  2. Juster dig til barnet. Følg barnets udspil og initiativ.
  3. Følge barnets initiativ. Tal med barnet om de ting, det er interesseret i og optaget af.
  4. Vi anerkendelse. Giv ros for det, som barnet magter at gøre, og anerkend barnet for den, som det er.

Den meningsskabende dialog består af følgende

  1. Skab fælles opmærksomhed. Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed sådan, at I har fælles oplevelser af ting i omgivelserne.
  2. Formidl mening. Giv mening til barnets oplevelser af omverden ved at beskrive det, I oplever sammen, og ved at vise følelser og entusiasme.
  3. Udvid og berig med sammenligninger, historier og uddybende forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet.

Den guidende/vejledende dialog består af følgende

  1. Udøv ledelse. Hjælp barnet til at skabe overblik, kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.

I Blåhvalen er det vigtig for os at være opmærksom på følgende

  • At barnet kan VÆRE i et problem, - men er IKKE et problem.
  • At vi ser de ressourcer barnet har – og ikke barnets mangler.
  • At barnet har brug for små overskuelige mål – som jævnligt justere, så vi sikrer en god udvikling.
  • At barnet har brug for, at vi ser – og viser glæde ved – det der lykkes for barnet.